Fra 2. Verdenskrig og frem til 1953
- Hvilke forhindringer oplevede de danske forbrugere i årene efter 2. Verdenskrig? Nævn de angivne eksempler
- Hvor høj var arbejdsløsheden i begyndelsen af 50erne? (sammenlignet med andre perioder)
- Undersøg på nettet hvad valutacentralen var og hvilken funktion den havde?
- Hvorfor havde Danmark et såkaldt ”valutaproblem”?
- Hvad var Marshallhjælpen?
- Hvilke midler blev taget i brug (af politikerne) i årene efter 2. Verdenskrig for at forsøge at styre økonomien?
Efter 1953
7. Hvad fortæller Gunnars og Maries historie og udviklingen i
Danmark i den angivne periode
8. Forklar tabellen ”Andel af indkomsten anvendt på…” på s. 233
9. Hvordan udviklede arbejdsløsheden sig fra medio 1950erne? Se tabel s. 233
10. Hvilken udvikling skete på boligmarkedet?
11. Hvilken udvikling skete i BNP? Hvad er det udtryk for?
12. Hvilke ændringer skete i erhvervsstrukturen jf. Tabel s. 235?
8. Forklar tabellen ”Andel af indkomsten anvendt på…” på s. 233
9. Hvordan udviklede arbejdsløsheden sig fra medio 1950erne? Se tabel s. 233
10. Hvilken udvikling skete på boligmarkedet?
11. Hvilken udvikling skete i BNP? Hvad er det udtryk for?
12. Hvilke ændringer skete i erhvervsstrukturen jf. Tabel s. 235?
Fra 2. Verdenskrig og frem til 1953
SvarSlet1 Hvilke forhindringer oplevede de danske forbrugere i årene efter 2. Verdenskrig? Nævn de angivne eksempler
• - Rationeringer, eksporten til Tyskland var ikkeeksisterende og England var ramt af økonomisk krise → Vi kunne ikke få vores eksport i gang.
2 Hvor høj var arbejdsløsheden i begyndelsen af 50erne? (sammenlignet med andre perioder)
• - Den lå på ca. 10%, som er højere end besættelsestiden, men lavere end i 1930’erne.
3 Undersøg på nettet hvad valutacentralen var og hvilken funktion den havde?
• - Valutacentralen var Danmarks svar på den internationale økonomiske krise. Det var for at sørge for en ”rationering og administration/regulering” af udenlandske valuta.
Dette gjorde man, så kronen ikke blev devalueret. Man skulle f.eks. søge om at kunne importere og eksportere.
4 Hvorfor havde Danmark et såkaldt ”valutaproblem”?
Vi kunne ikke eksportere vores varer. Derfor kunne vi ikke købe de varer, som vi gerne ville. F.eks. Olie. Derfor havde vi et problem.
5 Hvad var Marshallhjælpen?
USA som hjalp de vesteuropæiske lande. Det som Danmark fik ud af det, var Dollarhjælp. Hvilket egentlig bare var en x-sum penge. Det gav et kortvarigt løft i økonomien, men ikke på lang sigt.
6 Hvilke midler blev taget i brug (af politikerne) i årene efter 2. Verdenskrig for at forsøge at styre økonomien?
De begrænsede folks forbrug og startede rationeringen.
Efter 1953
7. Hvad fortæller Gunnars og Maries historie og udviklingen i Danmark i den angivne periode
• Det fortæller at velstanden steg fra 50’erne -70’erne, da de hele tiden opgraderer deres levestil og materielle goder.
8. Forklar tabellen ”Andel af indkomsten anvendt på…” på s. 233
• Det forklarer fordelingen af deres indkomst, hvor fødevarerne har den største procentdel.
9. Hvordan udviklede arbejdsløsheden sig fra medio 1950erne? Se tabel s. 233
• Arbejdsløsheden er nedadgående, men i 1966 begynder arbejdsløsheden at stige igen.
10. Hvilken udvikling skete på boligmarkedet?
• Der skete et materielt løft. Familierne begyndte, at bruge færre penge på mad og tøj, så der stadig var penge tilbage til større bolig, bil og penge til ferie. Der blev nu bygget parcelhuse, som bredte sig meget i byernes forstæder.
11. Hvilken udvikling skete i BNP? Hvad er det udtryk for?
• Der gives udtryk for, at BNP stiger, da BNP stiger for hvert årti, det skyldes produktionsudviklingen og det skyldes den revolutionerende udvikling → danmark gik fra at være et landbrugsland til et industrisamfund.
12. Hvilke ændringer skete i erhvervsstrukturen jf. Tabel s. 235?
• Man kan se, at der kommer flere og flere på arbejdsmarkedet, hvilket skyldes at kvinderne så småt begynder at komme på arbejdsmarkedet. Det er tydeligt at se, at procentdelen ved industri og håndværk og administration og service er stigende i procentdel.
DK i 50erne
SvarSletFra 2. Verdenskrig og frem til 1953
1. Hvilke forhindringer oplevede de danske forbrugere i årene efter 2. Verdenskrig? Nævn de angivne eksempler -Underskud af produkter. Rationeringen tog over, og folk var styret lidt af samfundets forhindringer. Problem i boligmangel, folk der ikke havde en bolig havde svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet. Mange unge var nød til at bosætte sig ved deres forældre. Men der var mange der ikke havde råd til det. Derfor var der 5000 husvilde, der fik hjælp af kommunen.
2. Hvor høj var arbejdsløsheden i begyndelsen af 50erne? (sammenlignet med andre perioder) -den lå på ca. 10%, højere end besættelses tiden, men lavere end i 30érne.
3. Undersøg på nettet hvad valutacentralen var og hvilken funktion den havde? -Valutacentralen er et samarbejde, mellem eupæriske lande og danmark.. Administrere en rationering af tildeling af fremmed valuta. Valutacentralen var et svar på den internationale økonomiske krise.
4. Hvorfor havde Danmark et såkaldt ”valutaproblem”? -Danmark havde et valuta problem fordi eksporten var for lille til at kunne finansiere landets import behov. Det blev ikke bedre af at olie og råvare steg kraftigt.
5. Hvad var Marshallhjælpen? -Dollargaven til indkøb i USA. De gav folk penge til at købe ting i deres eget land (USA). Dette var en fordel for de lande der fik hjælp (penge) men også for USA, som hermed fik folk til at købe i deres eget land. Men dette var ikke en fordel for danmark fordi vi i forvejen havde økonomisk krise. Det hjalp fordi Danmark ikke havde en særlig stor produktion.
6. Hvilke midler blev taget i brug (af politikerne) i årene efter 2. Verdenskrig for at forsøge at styre økonomien? -De begrænsede folks forbrug. -De lagde stor vægt på rationering -Formindske købekraften med skatter. De beskattede varerne. (Problemet var at vi ikke havde råd til at købe ting ind i landet fordi vi var fattige. Men vi havde heller ikke noget at eksportere. Betalingsbalancen er hel gal.)
Efter 1953
7. Hvad fortæller Gunnars og Maries historie og udviklingen i Danmark i den angivne periode -Det er en historie om deres udvikling med tiden. Hvordan de knokler for at følge med tiden og få et større hus, og så en vaskemaskine og så en bil.
8. Forklar tabellen ”Andel af indkomsten anvendt på…” på s. 233 -Man kan se udviklingen i de forskellige nyttige midler. Der bliver brugt mange flere penge på det de synes er vigtigt for tiden. I 1955 er det meget tydeligt at der er en krise, folk prioterer maden meget højere end f.eks en god bolig. Fordi det var det eneste de kunne overleve på og havde penge til, Det sikrede den overlevelse. De valgte det mest nødvendige som var mad.
9. Hvordan udviklede arbejdsløsheden sig fra medio 1950erne? Se tabel s. 233 -Den er høj så begynder den at falde slut i 50érne og bliver høj igen i midt 70érne.
10. Hvilken udvikling skete på boligmarkedet? -Boligbyggeriet nåede op på 50.000 nye boliger, folk begyndte at priotere det højere. Folk fik flere penge og havde nu råd til at priotere andet end bare mad, som var det mest nødvendige, man begyndte at se efter flere muligheder og en anden fremtid.
11. Hvilken udvikling skete i BNP? Hvad er det udtryk for? -Der kommer gang i eksport og import, fordi flere folk kommer ud på arbejdsmarkedet og derfor vil BNPén stige. Produktionen, og dermed eksporten, stiger.
12. Hvilke ændringer skete i erhvervsstrukturen jf. Tabel s. 235? -Landbruget reducerede sin beskæftigelse, mens industri og serviceerhvervet begyndte at tage over. Dette var også med til at sætte gang i produktionen. Da det var hurtigere og der skulle mindre håndkraft til.
Fra 2. Verdenskrig og frem til 1953
SvarSlet1 Hvilke forhindringer oplevede de danske forbrugere i årene efter 2. Verdenskrig? Nævn de angivne eksempler
Høj arbejdsløshed, folk der var gift havde ikke råd tul at bo i hus(boede tit hjemme ved deres forældre). Eksporten var elendig, på grund af krig.
2 Hvor høj var arbejdsløsheden i begyndelsen af 50erne? (sammenlignet med andre perioder)
10% højere end besættelses tiden, men laver end i 1930’erne.
3 Undersøg på nettet hvad valutacentralen var og hvilken funktion den havde?
Nationalbanken valutakontor, administrerer brugen af fremmedvaluta.
4 Hvorfor havde Danmark et såkaldt ”valutaproblem”?
Det var svært at skaffe udlandske valuta, England købte så billigt vi ikke fik nok udlandske valuta – hvilket medførte vi ikke kunne importere vores ønsket varer.
5 Hvad var Marshallhjælpen?
USA gav penge(dollars) til Europa, så de kunne købe varer fra USA -> USA skabte vækst for Europa og USA. Man skulle have lov til at importere(holde styr på hvad folk importerede)
6 Hvilke midler blev taget i brug (af politikerne) i årene efter 2. Verdenskrig for at forsøge at styre økonomien?
Socialdemokratiet prøvede at løse det igennem rationeringer, mens den borgerlige regering begrænsede folk med skatter.
Efter 1953
7. Hvad fortæller Gunnars og Maries historie og udviklingen i Danmark i den angivne periode
Inflation i den danske økonomi -> folk begyndte at få det bedre. Fremgang i Danmarks økonomi.
8. Forklar tabellen ”Andel af indkomsten anvendt på…” på s. 233
I 55 blev 27% brug på fødevarer, da der var krise i Danmark, plus fødevarerne var dyrere i 50’erne. I 76 kan man se at der er mere styr på den Danske økonomi, folk har råd til at bruge 17% af deres indtægt på en bolig, 16% på transport, levestandarten steg. (Folk havde flere penge at bruge af)
9. Hvordan udviklede arbejdsløsheden sig fra medio 1950erne? Se tabel s. 233
Arbejdsløsheden toppede i 56, hvor efter den faldt.
10. Hvilken udvikling skete på boligmarkedet?
I 70’erne begyndte man at bygge flere og flere boliger. 51 af de faglærte boede i eget hus.
11. Hvilken udvikling skete i BNP? Hvad er det udtryk for?
Den begyndte at stige, effektiviteten i landet steg, vi begyndte at eksportere mere -> Vi blev et industrisamfund.
12. Hvilke ændringer skete i erhvervsstrukturen jf. Tabel s. 235?
Landbruget faldt. Håndværk steg, Handel og transport steg en lille smule, men der var flere personer der arbejder inden for det felt. Administration og service steg også. Danmark gik fra at være et landbrugssamfund, til et industrisamfund.
Emma O, Helena, Patrick & Anders