- Hvorfor var der forhandlinger om et forlig i 1933? Beskriv den historiske kontekst.
- Hvilke beslutninger indeholdt Kanslergadeforliget?
- Hvad fik Socialdemokraterne ud af kanslergadeforliget?
- Hvad fik det Radikale Venstre ud af forliget?
- Hvorfor gik Venstre med i forliget og hvad fik det ud af det?
tirsdag den 19. april 2016
Kanslergadeforliget
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletKanslergadeforliget
SvarSlet1 Hvorfor var der forhandlinger om et forlig i 1933? Beskriv den historiske kontekst.
- Økonomisk verdenskrise. Kornpriserne faldt. Storkonflikt på arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden steg.
2 Hvilke beslutninger indeholdt Kanslergadeforliget?
- Arbejdernes lockout trussel. Folketinget: forbud mod lockouts og strækket, forlængelse af overenskomster. Et krav på at afhjælpe landbrugets problemer. Venstre: devaluering af kronen med 10%. Socialreform -> udvikling mod velfærdsstaten.
3 Hvad fik Socialdemokraterne ud af kanslergadeforliget?
- Lov om offentlig forsorg og folkeforsikring = velfærdsstat. Boligbyggeri. Ingen strække og ingen lockouts = stabilitet på arbejdsmarkedet.
4 Hvad fik det Radikale Venstre ud af forliget. Bedre vilkår til husmænd og arbejderne.
5 Hvorfor gik Venstre med i forliget og hvad fik det ud af det?
- Devaluering af kronen med 10%. Nedslagtning af kreaturer samt til en reduktion i svineproduktionen.
Maja, Philip og Anders
1. Først og fremmest, havde landmændene rimelig stramt. Begrundelsen for det var, at de ikke kunne få solgt deres varer. Derfor skete der en overproduktion da landmændende troede at ved hjælp af oevrproduktion, ville de beholde værdien i deres varer.
SvarSletSamtidigt, ville arbejdsgiverne have reduceret arbejdernes løn med 20%. Arbejderne var meget i mod dette. Der var varsler om kæmpe lockout, som skabte en trussel.
Generelt, stor krise i 30'erne pga. krakket på wallstreet, som fik Amerika til at hive deres penge ud af Europa. Det skabte en lammelse af den internationale handel med helt op 33%(1/3) :)
2. Kronen blev devalueret med 10%
Reduktion i svineproduktionen.
der blev sat gang i det offentlige arbejde og sat lån af til bl.a. boligbyggeri.
Socialreformen: en forenkling og systematisering af den hidtidige sociallovgivning.
Staten blev i højere grad opfattet som en aktiv igangsætter i den samfundsøkonomiske udvikling, bl.a. ved at iværksætte offentlige arbejdere. Dette gav arbejdspladser og omsætning
3.
De fik en socialreform ud af det, som var starten på det danske velfærdssystem. Den lavede fx om på, at man ikke længere fik den pinlige konsekvens af at ikke måtte stemme hvis man tog imod socialhjælp. Alle fik nu ret til socialhjælp.
Loven indeholdte for det første en lov om uændret forlængelse af overenskomsterne, det gavnede arbejderne realløn. Kronens kurs blev sænket i forhold til det engelske pund så landmændene fik flere kroner for deres eksportvare og landbrugets ejendomskat blev også sænket. Desuden igangsatte man offentligt arbejde så der kom gang i beskæftigelsen. Der blev beslutte at staten skulle erhverve jord til oprettelse af nyt husmandsbrug.
4. Husmændende og akademikerne fik bedre vilkår. Der kom gang i produktionen af landbruget, som husmændene hørte inde under.
5. Venstre repræsenterede landmændende
Venstre fik først og fremmest en devaluering af kronen på ca. 10 %, der skulle sætte gang i den danske eksport af landbrugsvarer, samt løfter om lettelser i landbrugets renteforpligtelser. Desuden blev der givet tilskud til nedslagtning af kreaturer samt til en reduktion i svineproduktionen for at få prisen på landbrugsvarer til at stige.