- Hvad brugte vikingerne skibe til?
- Hvordan så vikingeskibene ud?
- Hvilke egenskaber havde skibene?
- Læs: http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/sejladsviden/instrumentnavigation/
- Hvordan navigerede vikingerne?
- Læs http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/sejladsviden/skibets-besaetning/
- Hvordan var rollefordelingen på vikingeskibene?
mandag den 4. januar 2016
Vikingeskibe
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Gruppe:
SvarSletMina, Daniel, Henry, Helena og Simon
Hvad brugte vikingerne skibe til?
- De brugte dem selvfølgelig til at sejle, og deres tage var omvendte skibe. De rige vikinger brugte skibene til gravskibe, altså hvis man var en højtstillet viking så kunne man blive begravet i skibe, med alle deres smykker osv.
Hvordan så vikingeskibene ud?
- De var lange, men heller ikke dybe, mere flade. De vaar næsten ligesom kanoer. De var dekoreret, nogle skibe var dekoreret med dragehoveder, og skjolde. De nyere vikingeskibe havde segle i. Et skib kunne blive længere end 22 meter.
Hvilke egenskaber havde skibene?
- De kunne sejle meget hurtigt, og det kunne lade sig gøre at sejle over til england osv.
''Hit and run''
Det betyder at de ikke var så dybe, så de hurtigt kunne komme på land og stjæle, og så hurtigt ind i båden igen, og sejle væk
Læs: http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/sejladsviden/instrumentnavigation/
Hvordan navigerede vikingerne?
- De brugte for det meste deres sanser, og de brugte også solen, fordi man ved at solen går ned i vest og står op i øst.
De brugte også solkompasset, det kunne man blandt andet bruge til at finde ud af hvor solen var henne på himlen
Læs http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/sejladsviden/skibets-besaetning/
Hvordan var rollefordelingen på vikingeskibene?
Rollefordelingen var anderledes dengang i forhold til nu.
Skipper og styrmand var omvendt dengang. Nu er det skipperen der styrer skibet, hvor styrmanden er skipperens underordnet. Dengang var det omvendt.
Der var en madsvend, det var personen der skulle sørge for at hente vand tre gange dagligt og lave varmt mad.
Nogle skibe havde en sygepasser, hvor andre skibe ikke havde ne sygepasser, men havdemidlerne til at hjælpe de syge.
Vi ved ikke om der var en fast ansat bådebygger, men vi ved at hans værktøj var om bord.
En skjald er en person der fortæller dramatiske historier om kongen, hvor en PR medarbejder også bare fortæller historier om de mægtige, og den person fortalte det ofte til de kongelige.
Gruppe: Phillip, Rene, Ida og My
SvarSlet1. Vikingerne brugte bl.a. deres skibe handel mellem landende, krig og togter. Derudover brugte de skibene til når de velhavende skulle begraves. De lagde ligene ned i et skib med en masse gaver og ofringer.
2. De var meget lange. Først var skibene uden sejl og kun trukket af mænd (slaver) der roede. Sene hen udviklede man på skibene og lavede et sejl, som gjorde det lettere at sejle mellem landene.
3. I og med at skibene var konstrueret meget smalle og ikke stak særligt dybt i vandet, kunne du glide over vandets overflade og på den måde komme meget hurtigt frem. Dette gjorde også at skibene virkede meget skræmmende, når de kom sejlende med fuld hast.
5. Der er ikke fundet beviser på at de havde nogle specifik form for navigation, men man regner med at de ikke brugte meget andet end deres sanser til at finde vej med. Derudover kunne de bruge solen og stjernerne til at navigere med vha. Solkompasset - dette var en cirkulær skive med udskæringer som kunne angive skyggekurver.
7. I vikingetiden var det styrmanden der havde den overordnede magt (det var også ham der ejede skibet). Dernæst kom skipari var den næstkommanderende. Det var skipperen og styrmanden der havde ansvar for bl.a. Skibet, besætningen, udrustningen og for at skibet nåede sin destination.
De havde også holumenn med, hvilket var unge karle der skulle sejle med og følge en vagtplan - de skulle også medbringe skibets våben. Gasterne var frivillige om bord, som lavede omtrent det samme som holumenn.
De brugte dem til og sejle med, bo deri(altså ikke som et hus.)
SvarSletStartede med og være flad og derefter de begyndte og sejle til England blev de spidse i hver ende af skibet.
De så meget frygtindgydende, hurtige og kunne sejle langt pga skibets smalle konstruktion.
De brugte vanddybde, fart (tid, kurs og breddegrad (solhøjde). Men man ved ikke om de kun har brugt deres sanser.
I Vikingetiden var Styresmand skibets ejer og ham der havde den militære kommando, hvorimod skipari var den næstkommanderende eller menige besætning. Der var også holumenn som var unge karle der var udvalgt af styrmanden. Gasterne om bord var frivillige. Madsvenden sørgede for maden på skibet og hovmesterne var assistenter. Sygeplejerskerne søgerede for at de syge blev behandlet. Filunngar og bådebygger rebrerede skibene. Skjalden opgave var var at fortælle dramatiske historier om kongen eller høvdingens heltemodige bedrifter.
Gruppe: Anders, Christopher, Maja og Marie
Anton, Sebastian, Emma og Sisse
SvarSlet1) Hvad brugte vikingerne skibe til?
Skibene var et symbol på deres stolthed og deres krigeriske adfærd. De boede i dem og tog dem også med i graven, hvis der var økonomi til det. De var ikke noget uden deres skibe.
Det var mere skibet, der kom med dem, og ikke dem, der kom med skibet. Og det skulle være med til at skabe en stor skræk og trussel for fjenderne, så de ikke turde angribe.
2) Hvordan så vikingeskibene ud?
Med og uden sejl (har indflydelse på, hvor hurtigt man kom frem, lange – helt op til 50 m langt, skjold på siderne, pyntet.
3) Hvilke egenskaber havde skibene?
Fragte store skatter, handel- og plyndringsforbindelser,
4) Læs
5) Hvordan navigerede vikingerne?
De brugte lodder til at finde dybden i havene, solkompas, breddegraden kunne ses på solhøjden.
6) Læs
7) Hvordan var rollefordelingen på vikingeskibene?
I Vikingetiden var styresmand skibets ejer og ham der havde den militære kommando. Altså en form for ”førsteret” og bestemmelse. Skipari var den næstkommanderende.
Det er skipperen og styrmændene, der har det overordnede ansvar for skibet, besætningen, udrustningen, og for at skibet når sin destination i tide.