1 Hvad fortæller kilden os om kulturmødet mellem vikingerne og Ibn Fadlan? Fortællerens syn på vikingerne er meget barsk. De har hele tiden deres våben på sig. De horer med deres slaver, og de vasker sig i brugt vand.
Kilden fortæller også om vores fortæller er i den helt anden grøft. Han repræsentere den her mere ”fine” kultur, hvor i mod vikingerne er i den helt anden grøft.
2 Analyser kilden ud fra det retoriske pentagram Afsender: Ibn Fadlan Modtager: Til fremtidens læsere. Emne: Vikinger, kultur, forskel Sprog: Normalt, men en tildens til det er formelt. (Men det er oversat fra et andet sprog til dansk) Historiskkontekst: Vikingetiden (Vikingerne var rundt omkring i Europa på det tidspunkt, så det er ikke underligt de har udvidet deres territorium)
Fortolkning: Han syntes de er meget barbariske.
Overvej kildens Repræsentativitet, Tendens og Troværdighed (RTT-metoden)
Repræsentativitet: Han er ikke den eneste der har beskrevet vikingerne på denne måde.
Tendens: Han har selvfølgelig tendens til at gøre dem mere barbariske end de måske var, da han kommer fra en finere kultur.
Troværdighed: Den er troværdig da han er væres førstehåndskilde. Dog kan han have pyntet på det. Og have skabt en endnu større forskel mellem de to kulturer.
1. Hvad fortæller kilden os om kulturmødet mellem vikingerne og Ibn Fadlan? -Vikingerne og Ibn mødes. Ibn er meget forarget over hvordan vikingerne kunne behandle deres folk som de gjorde og generelt deres væremåde og deres kultur var han meget forbavset over.
2. Analyser kilden ud fra det retoriske pentagram: -Emne - Kulturene mødes, vikingernes gang -Afsender - Ibn Fadlan -Modtager - Oplyser sine hjemfolk i Arabien. -Sprog - Sproget er lidt formelt, (En go' 50 - 50) -Historisk kontekst - Den blev fundet i 1923 og var så blevet omskrevet.
Overvej kildens Repræsentativitet, Tendens og Troværdighed (RTT-metoden) (repræsentere den mere end bare det der er vist): -Repræsentere det arabiske folk, derfor får han det til at lyde som om vikingerne er fuldstændig ude og skide. -Han har en tendens til at synes at de er meget anderledes end hans eget folk. Vikingerne har været på togt i Arabien, og det kunne påvirke hans synsvinkel på vikingerne. -Teksten blev oversat og det kunne have noget og sige hvad angår det der nu står i teksten.
1.Hvad fortæller kilden os om kulturmødet mellem vikingerne og Ibn Fadlan?
Vikingerne så meget store og krigeriske ud, de virker meget barbariske, da de er fuldt op pakket med diverse våben. Eks side 1 linje 10-16. Ibn virker chokeret og forarget over måden de ter sig på, da det virker som om der er stor forskel på de to kulturer.
2. Analyser kilden ud fra det retoriske petagram
Afsender: Ibn Fadlan Modtager: En diplomatisk delegation til fyrsten over Volga-bulgarerne. Emne: Mødet med vikingerne Sprog: Det er meget let at forstå, blot præget af et par enkelte gammeldags ord. Historisk kontekst: vikingetiden
3. Overvej kildens repræsentativitet, tendens og troværdighed (RTT-metoden)
Ibn er ikke den eneste, der har beskrevet vikingerne som barbarer, så det er troværdigt.
Ibn har tendens til at bruge mange negative adjektiver, som tydeliggøre, at vikingerne var fjenden og det ukendte.
Ibn er troværdig i den forstand, at han selv var til stede (øjenvidne), men samtidig er han meget subjektiv, så vil kilden miste lidt af sin form for troværdighed. Kilden blev først fundet i 1923, så under oversættelsen vil der også gå nogle detaljer tabt.
1. Den fortæller os, at vikingernes påklædning var meget anderledes, de gik meget op i at de skulle være værdige og have en stor formue, og vise det til andre. ’’Hver af kvinderen har på brystet en beholder som er bundet fast og er af jern, sølv, kobber eller guld. Alt efter størrelsen og værdien af mandens formue’’ 2. Afsender: Ibn Faldan Emne: Beskrivelse af hvordan vikingerne er, og hvordan deres kultur er helt anderledes i forhold til araberne. Modtageren: Araberne fordi Ibn Faldan var en araber, og skulle hen til vikingerene men så hjem til araberne igen for at ’’rapportere’’ og os. Så vi får et indblik over hvordan vikingerne var dengang. Sprog: Det er ikke et formelt sprog, men et forståeligt sprog. Det er tydeligt at det er blevet oversat. Historisk kontekst: Det giver god mening, da vikingerne altid har været beskrevet som voldsomme mennesker, og folk som gerne vil være rige og have meget værdi. Man kan også undre sig over hvorfor araberne sender Ibn hen til vikingerne. Det kunne muligvis være fordi at de er bange for at vikingerne rykker op mod Arabien. Fortolkning: Vi ser den som en troværdig kilde, da beskrivelse af vikingerne giver god mening. 3. dEN ER TROVÆRDIG. Der er ikke nogle meninger med i det, og beskrivelse af vikingerne er forståeligt. Også fordi at det er en oversættelse af en fundet håndskrift
1. Hvad fortæller kilden os om kulturmødet mellem vikingerne og Ibn Fadlan? Ud fra Ibn Fadlans synsvinkel; han er meget betaget af kulturmødet og virker gennem teksten interesseret. Han beskriver dem en smule barbarisk. Han nævner bl.a. de er meget krigerisk, men med en objektiv synsvinkel.
2. Analyser kilden ud fra det retoriske pentagram Emne: Kulturmøde mellem vikingerne og Ibn Fadlan (fra arabien). Modtager: Kongen af Persien. Afsender: Han virker troværdig idet han er diplomat og blot reporterer sin oplevelse af vikingene, som de folk de er. Der har ikke før været nogen form for strid mellem dem, så han har ikke haft nogen grund til at have noget imod dem. Historisk kontekst: 921 er slutningen af vikingetiden. Her har de slået sig ned, og det handler ikke længere om at plyndre og erobre. Sprog: Teksten er oversat, så det er svært at bedømme den originale teksts sproglige sværhedsgrad, men oversættelsen er læselig, forståelig og overkommelig. Sproget er ikke særlig subjektivt (ikke præget af nogen følelser), da det handler mere om hans interesse og uvished over for dette folk.
3. Overvej kildens Repræsentativitet, Tendens og Troværdighed (RTT-metoden) Han oplyser om sin oplevelse om kulturmødet med vikingerne, og derfor ser vi ingen grund til, at hans oplevelse af vikingerne ikke skulle være troværdig. Også idet at han skriver dette brev til en konge. Det kan kaldes ”officielle noter”. Han er meget objektiv og informativ. Han prøver at give så reelt et billede af vikingerne som muligt og forsøger ikke v.h.a. bestemte tillægsord at gøre dem bedre eller dårligere end de er. Men han har dog en chokeret opfattelse af vikingerne, idet han undrer sig over deres især manglende hygiejne – så her er der gjort brug af flere negative tillægsord. Han overværer flere forskellige handlinger, der ligger langt fra hans egne naturlige normer.
1) Ibn Fadlan opfatter opfatter vikingerne som meget store og rødmosset (meget barbariske). De har våben og meget dyre ting(de er rige). De er ikke særlige hygiejniske(de vasker sig ikke efter sex eller når de har tisset). Ibn Fadlan beskriver dem som: “vildfarne æsler”. De kommer til land og en af vikingerne lægger offergaver foran en træstøtte som han tilbeder. 2) Emne - Førstehåndsindtryk af vikingerne Afsenderen -Fundet som håndskrift i 1923 og afskrift af Ibn Fadlan.Kommer fra mellemøsten. Han er udsendt af kaliffen i Bagdad. Han er en forholdsvis højt ranket person og er også forfatter. Modtageren - Skriver direkte kaliffen i Bagdad, men også give det arabiske noget viden om forskellige generationer (vikingerne). Sproget - Sproget er meget letlæseligt, gammel sprog. I og med at det er et brev (og Ibn Fadlan var sekretær for ambassadøren for kongen af volga bulgarerne. Historiske kontekst - Den er god, da den blev skrevet ned kort tid efter hændelsen skete. Dog er det er afskrift (den er oversat) - så på den måde er den ikke super troværdig. metoden) 3) Måden han ser vikingerne på er meget repræsentativ i forholdet til andre folk, der ikke var vikinger. Vikingerne er har højst sandsynligt et andet blik på sig selv, og dermed ville deres beretning ikke være lige så kritisk overfor vikinger. Ibn Falden beskriver vikingerne meget uhygiejniske, hvilket er typisk, da han er mere adelig. Han virker klog og synes også at vikingerne er meget interessante.
1 Hvad fortæller kilden os om kulturmødet mellem vikingerne og Ibn Fadlan?
SvarSletFortællerens syn på vikingerne er meget barsk. De har hele tiden deres våben på sig. De horer med deres slaver, og de vasker sig i brugt vand.
Kilden fortæller også om vores fortæller er i den helt anden grøft. Han repræsentere den her mere ”fine” kultur, hvor i mod vikingerne er i den helt anden grøft.
2 Analyser kilden ud fra det retoriske pentagram
Afsender: Ibn Fadlan
Modtager: Til fremtidens læsere.
Emne: Vikinger, kultur, forskel
Sprog: Normalt, men en tildens til det er formelt. (Men det er oversat fra et andet sprog til dansk)
Historiskkontekst: Vikingetiden (Vikingerne var rundt omkring i Europa på det tidspunkt, så det er ikke underligt de har udvidet deres territorium)
Fortolkning: Han syntes de er meget barbariske.
Overvej kildens Repræsentativitet, Tendens og Troværdighed (RTT-metoden)
Repræsentativitet: Han er ikke den eneste der har beskrevet vikingerne på denne måde.
Tendens: Han har selvfølgelig tendens til at gøre dem mere barbariske end de måske var, da han kommer fra en finere kultur.
Troværdighed: Den er troværdig da han er væres førstehåndskilde. Dog kan han have pyntet på det. Og have skabt en endnu større forskel mellem de to kulturer.
Sebastian, Pix, Christian
Nice
Slet1. Hvad fortæller kilden os om kulturmødet mellem vikingerne og Ibn Fadlan?
SvarSlet-Vikingerne og Ibn mødes. Ibn er meget forarget over hvordan vikingerne kunne behandle deres folk som de gjorde og generelt deres væremåde og deres kultur var han meget forbavset over.
2. Analyser kilden ud fra det retoriske pentagram: -Emne - Kulturene mødes, vikingernes gang -Afsender - Ibn Fadlan -Modtager - Oplyser sine hjemfolk i Arabien. -Sprog - Sproget er lidt formelt, (En go' 50 - 50)
-Historisk kontekst - Den blev fundet i 1923 og var så blevet omskrevet.
Overvej kildens Repræsentativitet, Tendens og Troværdighed (RTT-metoden) (repræsentere den mere end bare det der er vist): -Repræsentere det arabiske folk, derfor får han det til at lyde som om vikingerne er fuldstændig ude og skide. -Han har en tendens til at synes at de er meget anderledes end hans eget folk. Vikingerne har været på togt i Arabien, og det kunne påvirke hans synsvinkel på vikingerne. -Teksten blev oversat og det kunne have noget og sige hvad angår det der nu står i teksten.
1.Hvad fortæller kilden os om kulturmødet mellem vikingerne og Ibn Fadlan?
SvarSletVikingerne så meget store og krigeriske ud, de virker meget barbariske, da de er fuldt op pakket med diverse våben. Eks side 1 linje 10-16.
Ibn virker chokeret og forarget over måden de ter sig på, da det virker som om der er stor forskel på de to kulturer.
2. Analyser kilden ud fra det retoriske petagram
Afsender: Ibn Fadlan
Modtager: En diplomatisk delegation til fyrsten over Volga-bulgarerne.
Emne: Mødet med vikingerne
Sprog: Det er meget let at forstå, blot præget af et par enkelte gammeldags ord.
Historisk kontekst: vikingetiden
3. Overvej kildens repræsentativitet, tendens og troværdighed (RTT-metoden)
Ibn er ikke den eneste, der har beskrevet vikingerne som barbarer, så det er troværdigt.
Ibn har tendens til at bruge mange negative adjektiver, som tydeliggøre, at vikingerne var fjenden og det ukendte.
Ibn er troværdig i den forstand, at han selv var til stede (øjenvidne), men samtidig er han meget subjektiv, så vil kilden miste lidt af sin form for troværdighed.
Kilden blev først fundet i 1923, så under oversættelsen vil der også gå nogle detaljer tabt.
Nice
Slet1. Den fortæller os, at vikingernes påklædning var meget anderledes, de gik meget op i at de skulle være værdige og have en stor formue, og vise det til andre. ’’Hver af kvinderen har på brystet en beholder som er bundet fast og er af jern, sølv, kobber eller guld. Alt efter størrelsen og værdien af mandens formue’’
SvarSlet2. Afsender:
Ibn Faldan
Emne: Beskrivelse af hvordan vikingerne er, og hvordan deres kultur er helt anderledes i forhold til araberne.
Modtageren:
Araberne fordi Ibn Faldan var en araber, og skulle hen til vikingerene men så hjem til araberne igen for at ’’rapportere’’ og os. Så vi får et indblik over hvordan vikingerne var dengang.
Sprog:
Det er ikke et formelt sprog, men et forståeligt sprog. Det er tydeligt at det er blevet oversat.
Historisk kontekst:
Det giver god mening, da vikingerne altid har været beskrevet som voldsomme mennesker, og folk som gerne vil være rige og have meget værdi.
Man kan også undre sig over hvorfor araberne sender Ibn hen til vikingerne. Det kunne muligvis være fordi at de er bange for at vikingerne rykker op mod Arabien.
Fortolkning:
Vi ser den som en troværdig kilde, da beskrivelse af vikingerne giver god mening.
3. dEN ER TROVÆRDIG. Der er ikke nogle meninger med i det, og beskrivelse af vikingerne er forståeligt. Også fordi at det er en oversættelse af en fundet håndskrift
Nice
Slet1. Hvad fortæller kilden os om kulturmødet mellem vikingerne og Ibn Fadlan?
SvarSletUd fra Ibn Fadlans synsvinkel; han er meget betaget af kulturmødet og virker gennem teksten interesseret. Han beskriver dem en smule barbarisk. Han nævner bl.a. de er meget krigerisk, men med en objektiv synsvinkel.
2. Analyser kilden ud fra det retoriske pentagram
Emne: Kulturmøde mellem vikingerne og Ibn Fadlan (fra arabien).
Modtager: Kongen af Persien.
Afsender: Han virker troværdig idet han er diplomat og blot reporterer sin oplevelse af vikingene, som de folk de er. Der har ikke før været nogen form for strid mellem dem, så han har ikke haft nogen grund til at have noget imod dem.
Historisk kontekst: 921 er slutningen af vikingetiden. Her har de slået sig ned, og det handler ikke længere om at plyndre og erobre.
Sprog: Teksten er oversat, så det er svært at bedømme den originale teksts sproglige sværhedsgrad, men oversættelsen er læselig, forståelig og overkommelig.
Sproget er ikke særlig subjektivt (ikke præget af nogen følelser), da det handler mere om hans interesse og uvished over for dette folk.
3. Overvej kildens Repræsentativitet, Tendens og Troværdighed (RTT-metoden)
Han oplyser om sin oplevelse om kulturmødet med vikingerne, og derfor ser vi ingen grund til, at hans oplevelse af vikingerne ikke skulle være troværdig. Også idet at han skriver dette brev til en konge. Det kan kaldes ”officielle noter”. Han er meget objektiv og informativ. Han prøver at give så reelt et billede af vikingerne som muligt og forsøger ikke v.h.a. bestemte tillægsord at gøre dem bedre eller dårligere end de er. Men han har dog en chokeret opfattelse af vikingerne, idet han undrer sig over deres især manglende hygiejne – så her er der gjort brug af flere negative tillægsord. Han overværer flere forskellige handlinger, der ligger langt fra hans egne naturlige normer.
Christopher, Bobo, Sisse
1)
SvarSletIbn Fadlan opfatter opfatter vikingerne som meget store og rødmosset (meget barbariske). De har våben og meget dyre ting(de er rige). De er ikke særlige hygiejniske(de vasker sig ikke efter sex eller når de har tisset). Ibn Fadlan beskriver dem som: “vildfarne æsler”.
De kommer til land og en af vikingerne lægger offergaver foran en træstøtte som han tilbeder.
2)
Emne - Førstehåndsindtryk af vikingerne
Afsenderen -Fundet som håndskrift i 1923 og afskrift af Ibn Fadlan.Kommer fra mellemøsten. Han er udsendt af kaliffen i Bagdad. Han er en forholdsvis højt ranket person og er også forfatter.
Modtageren - Skriver direkte kaliffen i Bagdad, men også give det arabiske noget viden om forskellige generationer (vikingerne).
Sproget - Sproget er meget letlæseligt, gammel sprog. I og med at det er et brev (og Ibn Fadlan var sekretær for ambassadøren for kongen af volga bulgarerne.
Historiske kontekst - Den er god, da den blev skrevet ned kort tid efter hændelsen skete. Dog er det er afskrift (den er oversat) - så på den måde er den ikke super troværdig.
metoden)
3)
Måden han ser vikingerne på er meget repræsentativ i forholdet til andre folk, der ikke var vikinger. Vikingerne er har højst sandsynligt et andet blik på sig selv, og dermed ville deres beretning ikke være lige så kritisk overfor vikinger. Ibn Falden beskriver vikingerne meget uhygiejniske, hvilket er typisk, da han er mere adelig. Han virker klog og synes også at vikingerne er meget interessante.
Gruppe: Malthe, My og Marie